
Fantastisk koralrev
Ved sydspidsen af Sinai-halvøen ligger Sharm el Sheikh – Egyptens mest eksklusive badeby. Her findes et af verdens flotteste koralrev, et helt fantastisk marineliv, skønne strande, og et varmt og solrigt klima året rundt.
Hyggelig stemning
Ud over de mange muligheder for at snorkle og dykke har Sharm el Sheikh en hyggelig gågade og en stemningsfuld strandpromenade med et bredt udbud af cafeer, restauranter og butikker og forskellige former for underholdning, og her er et utroligt liv både dag og aften.
Mange udflugtsmuligheder
Der er masser af spændende udflugtsmuligheder i Sharm el Sheikh. Snorkling, dykning, ørkensafari, kamelridning, besøg hos beduinerne, det historiske Skt. Katharinakloster og Mosesbjerget og en eller to dages udflugt til Cairo med pyramiderne, Tut Ank Amons guldskat på Det egyptiske Museum og det gamle middelalderfort er bare et lille udbud.
Høj hotelstandard
Man kan også blot vælge at slappe af og nyde det varme og tørre klima, solen, poolen og det pragtfulde Røde Hav. Generelt er hotellerne af høj standard i Sharm el Sheikh - uanset om man vælger at bo inde i byen eller ved et af de mange resorthoteller ude langs koralrevene. Det er nemt at komme rundt, det er billigt at køre taxa og bus.
Sharm El Sheikh
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar