Subscribe

RSS Feed (xml)

Powered By

Skin Design:
Free Blogger Skins

Powered by Blogger

Oplevelser i Madrid


Design og dildoer
Adresse: Chueca - området nord for Gran Via mellem Calle de Fuencarral og Calle de la Libertad.
Særpræg: Madrids mest sofistikerede og hippe homo-bydel.
Tips: I Calle de Fuencarral og Calle de Hortaleza finder man avantgarde mode, i Calle Augusto Figueroa køber man sko og i Calle de la Libertad spiser man tapas.

Man skal ikke vandre længe omkring i Chueca-kvarteret for at erfare, at dette er et sted, der tiltrækker Madrids avantgarde og homoseksuelle. I Calle de Hortaleza ligger pornoshops, lingeri-butikker kun for mænd og boghandlere med homo-litteratur side om side med de mest funky mode- og boligindretningsbutikker.

Men kvarteret er mere end det, for mellem dildoer, Bjørn Lomborg-t-shirts og high fashion-sko dukker der pludselig en ostehandler, en malerforretning og et apotek op - et broget kvarter, som er kendt for at være Madrids kosmopolitiske og multikulturelle centrum.
Tidligere var Chueca et af byens mest marginaliserede og fattigste områder, som ingen rigtig vovede sig ind i, fordi det blev betragtet som farligt. Det billede ændrede sig, da bøsse-samfundet begyndte at indtage bydelen i starten af 1990erne, og på samme måde som Soho i London og Marais i Paris blev Chueca et symbol på frihed og tolerence.

I dag er det blevet byens legeplads for alle byens unge - uanset seksualitet - og stort set hver uge åbner en ny trendy butik, en funky bar eller en billig restaurant.

Ingen kommentarer: