Skiløb uden skader

Ski-fortællingerne bliver bedre og bedre, når vi vender hjem. Pulversneen er aldrig set luftigere, skiløbet har aldrig været bedre, og vejret var fantastisk.
Sådan skal det være, fordi det er en del af glæden, at vi konkurrerer, griner og lader batterierne op, mens vi tumler rundt i det hvide guld.

Men ikke alle har gode minder med hjem, ligesom ikke alle kører på ski som Anja Pärson eller Bode Miller. Nogle få - lidt over 5.000 - kommer hjem fra skiferie med alvorlige skader. Det koster samfundet over 500 millioner kroner årligt, og det koster os en eller flere operationer, en rigtig grim genoptræning, tabt arbejdsfortjeneste og røde ører, fordi vi har kvajet os.

Langt, langt de fleste skiskader er selvforskyldte, men man kan minimere risikoen for skader, hvis man følger nogle få, gode råd.

Pas på bindingen

En alpin binding, der er indstillet for stramt, er den sikre vej til en skade. Det er en myte, at gode skiløbere har behov for ekstra stramme bindinger, og en stram binding er ingen sikkerhed for, at vi kan 'presse citronen' på pisterne.

Bindingen må naturligvis ikke udløses ved normalt skiløb, men omvendt skal den udløses, hvis skien er en fare for løberen. Og en ski bliver til en fare, når kraften fra skien overfører for store vrid til ledene - typisk knæene.

En udlejningsski er ofte indstillet med for stramme bindinger. En tysk undersøgelse viser, at 70 procent af udlejningsskiene i Italien, Frankrig, Østrig, Schweiz og Tyskland var indstillet for stramt. Tjek bindingen i forretningen, inden du starter ud på pisten.

Knæene er sårbare
Desværre er det ikke kun bindingens skyld, at vi risikerer den værste skade, nemlig et overrevet korsbånd. Kører vi lidt mere som Pärson og Miller, snarere end som os selv, lurer korsbåndsskaden.

Vi kender alle fornemmelsen af bagvægt. Skiene tager kontrollen over løbet, og pludselig føles det, som om skiene kører med os. Hvis vi kommer i bagvægt, og den nederste ski skærer ind under os, er situationen velegnet til en alvorlig skade. Knæet er bøjet, og skien er på vej på tværs af bevægelsesretningen. Der opstår et voldsomt vrid i knæet, og den nederste del af knæleddet kan ikke reagere på anden måde end ved at give sig.

Typisk ryger forreste korsbånd ved det, der i fagtermer kaldes for fantomfod-mekanismen. Det betyder blot, at ski, støvle og fod overfører mere kraft til knæet, end det kan modstå, og derfor ryger forreste korsbånd.

Det koster mindst fire til seks måneders genoptræning, og ofte ender man op med et svagere knæ.

Skiløb uden skaderEn halv million danskere spænder hvert år ski eller snowboard under fødderne for at suse ned ad de hvide pister. Men pas på - skiskaden lurer lige om hjørnet. Få giver gode råd om skisikkerhed på rejseliv.dk.
JØRGEN CAMPBELL, URBAN, 18.09.2007 |
Ski-fortællingerne bliver bedre og bedre, når vi vender hjem. Pulversneen er aldrig set luftigere, skiløbet har aldrig været bedre, og vejret var fantastisk.
Sådan skal det være, fordi det er en del af glæden, at vi konkurrerer, griner og lader batterierne op, mens vi tumler rundt i det hvide guld.

Men ikke alle har gode minder med hjem, ligesom ikke alle kører på ski som Anja Pärson eller Bode Miller. Nogle få - lidt over 5.000 - kommer hjem fra skiferie med alvorlige skader. Det koster samfundet over 500 millioner kroner årligt, og det koster os en eller flere operationer, en rigtig grim genoptræning, tabt arbejdsfortjeneste og røde ører, fordi vi har kvajet os.

Langt, langt de fleste skiskader er selvforskyldte, men man kan minimere risikoen for skader, hvis man følger nogle få, gode råd.

Pas på bindingen

En alpin binding, der er indstillet for stramt, er den sikre vej til en skade. Det er en myte, at gode skiløbere har behov for ekstra stramme bindinger, og en stram binding er ingen sikkerhed for, at vi kan 'presse citronen' på pisterne.

Bindingen må naturligvis ikke udløses ved normalt skiløb, men omvendt skal den udløses, hvis skien er en fare for løberen. Og en ski bliver til en fare, når kraften fra skien overfører for store vrid til ledene - typisk knæene.

En udlejningsski er ofte indstillet med for stramme bindinger. En tysk undersøgelse viser, at 70 procent af udlejningsskiene i Italien, Frankrig, Østrig, Schweiz og Tyskland var indstillet for stramt. Tjek bindingen i forretningen, inden du starter ud på pisten.


Knæene er sårbare
Desværre er det ikke kun bindingens skyld, at vi risikerer den værste skade, nemlig et overrevet korsbånd. Kører vi lidt mere som Pärson og Miller, snarere end som os selv, lurer korsbåndsskaden.

Vi kender alle fornemmelsen af bagvægt. Skiene tager kontrollen over løbet, og pludselig føles det, som om skiene kører med os. Hvis vi kommer i bagvægt, og den nederste ski skærer ind under os, er situationen velegnet til en alvorlig skade. Knæet er bøjet, og skien er på vej på tværs af bevægelsesretningen. Der opstår et voldsomt vrid i knæet, og den nederste del af knæleddet kan ikke reagere på anden måde end ved at give sig.

Typisk ryger forreste korsbånd ved det, der i fagtermer kaldes for fantomfod-mekanismen. Det betyder blot, at ski, støvle og fod overfører mere kraft til knæet, end det kan modstå, og derfor ryger forreste korsbånd.

Det koster mindst fire til seks måneders genoptræning, og ofte ender man op med et svagere knæ.



Korte ski er bedst

Vi er normalt forsigtige i alt, hvad vi foretager os de første år på ski. Til gengæld glemmer vi ofte, hvor dygtige vi er. Vi husker vort sidste skiløb, som var det et 13-tal, og det er ikke så underligt. Det sidste skiløb fandt oftest sted den sidste dag på ferien. Og vi var derfor i bedst mulig træning og i stand til at få det maksimale ud af evnerne.

Det er med denne vidunderlige erindring, vi næste år spænder skiene på og fortæller historien om, hvordan vi nåede først til bunden af pisten, så makkeren betalte for første afterski-drink.

Det er desværre en kendsgerning, at vi starter 'næste år' på et niveau lavere, end vi sluttede seneste ferie. Derfor er der grund til at vælge bl.a. ski-længde med varsomhed. De lange ski er ikke garanti for bedre skiløb, og med den nye carving-teknik er det en fordel at køre på korte ski.

Tab af kontrol er årsagen til næsten alle skader. Vi tror, vi magter den sorte piste fra morgenstunden. Den viser sig imidlertid at være iset på grund af tåge eller regn i de tidlige morgentimer, og det ender - i bedste fald - som en slem forskrækkelse.

Det er en god idé at tænke skiløbet igennem, før man begiver sig ud i det. Begynd derfor ferien med at køre på pister, der ligner vaskebrætter. Så gør det mindre, om de er røde eller sorte - bare de er plane. Her løber man sig varm og helst med en skilærer til at pudse detaljerne af.

Når trætheden melder sig senere på dagen, nedsætter vi kravene til os selv. Der er masser af tid til at øge sværhedsgraden.

Det er ingen kunst at køre ned ad en sort piste i bananen. Det er en kunst at undgå det.


Skiløb uden skaderEn halv million danskere spænder hvert år ski eller snowboard under fødderne for at suse ned ad de hvide pister. Men pas på - skiskaden lurer lige om hjørnet. Få giver gode råd om skisikkerhed på rejseliv.dk.
JØRGEN CAMPBELL, URBAN, 18.09.2007 |
Ski-fortællingerne bliver bedre og bedre, når vi vender hjem. Pulversneen er aldrig set luftigere, skiløbet har aldrig været bedre, og vejret var fantastisk.
Sådan skal det være, fordi det er en del af glæden, at vi konkurrerer, griner og lader batterierne op, mens vi tumler rundt i det hvide guld.

Men ikke alle har gode minder med hjem, ligesom ikke alle kører på ski som Anja Pärson eller Bode Miller. Nogle få - lidt over 5.000 - kommer hjem fra skiferie med alvorlige skader. Det koster samfundet over 500 millioner kroner årligt, og det koster os en eller flere operationer, en rigtig grim genoptræning, tabt arbejdsfortjeneste og røde ører, fordi vi har kvajet os.

Langt, langt de fleste skiskader er selvforskyldte, men man kan minimere risikoen for skader, hvis man følger nogle få, gode råd.

Pas på bindingen

En alpin binding, der er indstillet for stramt, er den sikre vej til en skade. Det er en myte, at gode skiløbere har behov for ekstra stramme bindinger, og en stram binding er ingen sikkerhed for, at vi kan 'presse citronen' på pisterne.

Bindingen må naturligvis ikke udløses ved normalt skiløb, men omvendt skal den udløses, hvis skien er en fare for løberen. Og en ski bliver til en fare, når kraften fra skien overfører for store vrid til ledene - typisk knæene.

En udlejningsski er ofte indstillet med for stramme bindinger. En tysk undersøgelse viser, at 70 procent af udlejningsskiene i Italien, Frankrig, Østrig, Schweiz og Tyskland var indstillet for stramt. Tjek bindingen i forretningen, inden du starter ud på pisten.


Knæene er sårbare
Desværre er det ikke kun bindingens skyld, at vi risikerer den værste skade, nemlig et overrevet korsbånd. Kører vi lidt mere som Pärson og Miller, snarere end som os selv, lurer korsbåndsskaden.

Vi kender alle fornemmelsen af bagvægt. Skiene tager kontrollen over løbet, og pludselig føles det, som om skiene kører med os. Hvis vi kommer i bagvægt, og den nederste ski skærer ind under os, er situationen velegnet til en alvorlig skade. Knæet er bøjet, og skien er på vej på tværs af bevægelsesretningen. Der opstår et voldsomt vrid i knæet, og den nederste del af knæleddet kan ikke reagere på anden måde end ved at give sig.

Typisk ryger forreste korsbånd ved det, der i fagtermer kaldes for fantomfod-mekanismen. Det betyder blot, at ski, støvle og fod overfører mere kraft til knæet, end det kan modstå, og derfor ryger forreste korsbånd.

Det koster mindst fire til seks måneders genoptræning, og ofte ender man op med et svagere knæ.



Korte ski er bedst

Vi er normalt forsigtige i alt, hvad vi foretager os de første år på ski. Til gengæld glemmer vi ofte, hvor dygtige vi er. Vi husker vort sidste skiløb, som var det et 13-tal, og det er ikke så underligt. Det sidste skiløb fandt oftest sted den sidste dag på ferien. Og vi var derfor i bedst mulig træning og i stand til at få det maksimale ud af evnerne.

Det er med denne vidunderlige erindring, vi næste år spænder skiene på og fortæller historien om, hvordan vi nåede først til bunden af pisten, så makkeren betalte for første afterski-drink.

Det er desværre en kendsgerning, at vi starter 'næste år' på et niveau lavere, end vi sluttede seneste ferie. Derfor er der grund til at vælge bl.a. ski-længde med varsomhed. De lange ski er ikke garanti for bedre skiløb, og med den nye carving-teknik er det en fordel at køre på korte ski.

Tab af kontrol er årsagen til næsten alle skader. Vi tror, vi magter den sorte piste fra morgenstunden. Den viser sig imidlertid at være iset på grund af tåge eller regn i de tidlige morgentimer, og det ender - i bedste fald - som en slem forskrækkelse.

Det er en god idé at tænke skiløbet igennem, før man begiver sig ud i det. Begynd derfor ferien med at køre på pister, der ligner vaskebrætter. Så gør det mindre, om de er røde eller sorte - bare de er plane. Her løber man sig varm og helst med en skilærer til at pudse detaljerne af.

Når trætheden melder sig senere på dagen, nedsætter vi kravene til os selv. Der er masser af tid til at øge sværhedsgraden.

Det er ingen kunst at køre ned ad en sort piste i bananen. Det er en kunst at undgå det.