
Ørkenens Manhattan – og naturskønne Fujairah
De Forenede arabiske Emirater består af syv stenrige miniputstater beliggende på østsiden af den arabiske halvø.
Det rigeste af Emiraterne er Abu Dhabi, der er hjemsted for verdens 7. største oliereserve. Men det sjoveste af Emiraterne er klart Dubai, der i erkendelse af, at de ikke har olie i stedet har gjort en enorm indsats for at udbygge turismen og ejendomsmarkedet.
1001 nat
Det er et sted, der ikke ligner noget andet i verden, - et sted man simpelthen skal se for at tro det. En blanding mellem Disneyland, Singapore og 1001 nats eventyr. Intet er for stort eller for ambitiøst for Dubai, og bare antallet af gigantiske byggeprojekter, der er i sving døgnet rundt, er fantastisk.
Afstandene er korte, infrastrukturen er fremragende, alle taler engelsk, og det er let at komme rundt, hvis man vil se nogle af de andre emirater, eller hvis man vil ud og have nogle ørkenoplevelser.
Ud over moderne Dubai og oliestaten Abu Dhabi er der det mere konservative emirat Sharjah, det naturskønne Fujairah og de mere tilbagestående emirater Ajman, Ras Al Khaimah og Umm Al Quwain.
Dubai
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar