Subscribe

RSS Feed (xml)

Powered By

Skin Design:
Free Blogger Skins

Powered by Blogger

Nyd spa og massage på din flyrejse


Nu kan du blive kropsligt forkælet, før du begiver dig ud på en flere timer lang flyrejse.

Spa, hovedbundsmassage og afslapningsteknikker bliver nu tilbudt til langdistance-flyrejsende med British Airways, der tjekker ind i Heathrow i London, eller JFK i New York.

British Airways har nemlig indgået en fem-årig aftale med Elemis, et verdensomspændende spa-brand, der igennem det sidste år har udviklet et koncept for det britiske flyselskabs medlemmer i FIRST, Club World og guldmedlemmerne i Executive Club. Det skriver boarding.no.

»Især vores forretningskunder har travlt, og de har brug for at være udhvilede, både når de når hen til arbejdet, og når de kommer hjem til familien. Men også kunder på first class eller premium leisure kan benytte sig af tilbuddet i vores lounge«, siger Peter Rasmussen, kommerciel direktør i British Airways Skandinavien til politikenTjek.

Både før og efter rejsen
Elemis har udviklet et koncept, der består af to niveauer til British Airways' kunder.

Før rejsen bliver man tilbudt undervisning i afslapnings- og søvnteknikker, og ved ankomst vil behandlingen gå ud på at få gang i kroppen igen.

Herudover tilbyder Elemis de flyrejsende en 15 minutter lang velværebehandling i en af de mest intelligente massagestole, der findes på markedet. Kunderne vil kunne vælge mellem fire behandlinger, inklusiv ansigts-, fod-, hånd- og hovedbundsmassage.

Spa-pakker ombord
Når man har boardet flyet og fundet sin plads, vil man få udleveret en velværepakke, den indeholder forskellige hudprodukter fra Elemis. Herudover får man også et par sokker, en sovemaske, nogle ørepropper, en tandbørste og en tube tandpasta.

Hos British Airways glæder man sig til at kunne tilbyde de første kunder velvære fra oktober 2007.

Ingen kommentarer: