Subscribe

RSS Feed (xml)

Powered By

Skin Design:
Free Blogger Skins

Powered by Blogger

Stockholms romerske oase


Det er birketræerne, der afslører, at vi ikke er i Rom. Marmorsøjlerne, de gamle rose-sorter, springvandene, cypresserne, freskerne og figurerne fra antikken siger, at man er i Rom. Men så er det, at de slanke, hvide træer atter får placeret én på det rette sted. Vi er på Lindingö i Stockholm.
Her på en barsk granitklippe 2.600 km fra Roms syv høje ligger Millesgården - virkeliggørelsen af en kunstners drøm om at placerede sit elskede antikken i sit lige så elskede nordiske hjemland, og om at skabe de optimale omgivelser for sine kunstværker.
Carl Emil Wilhelm Andersson blev Midsommeraften i 1875 født ind i en officersfamilie, og han skulle i de kommende år volde sin far, løjtnanten, en del bekymringer.
Den lille Carl var nemlig ikke spor interesseret i hverken skolegang, disciplin eller en karriere i hæren. Han læste poesi, vandrede i skoven og holdt af smukke ting. Han ville være kunstner.
Som 16-årig kom Carl i lære som snedker, og her viste han så store evner for billedskæreri, at han nogle år senere - efter at have været en tur rundt om Stockholms Tekniske Skole - fik et legat af Den Svenske Sløjdforening, så han kunne studere i Paris.
Her kom Carl Mille, som han nu kaldte sig (»Mille« var kælenavn for mellemnavnet Emil), i kontakt med den store billedhugger Auguste Rodin, som blev hans inspirator, læremester og ven.
Carl opholdt sig i Paris i syv år, inden han sammen med sin østrigskfødte hustru, kunstmalerinden Olga Granner, vendte tilbage til Stockholm.
Han havde fået sit store gennembrud som billedhugger i 1905 og var begyndt at tjene store penge.
Beundrede antikken
Året efter købte han en grund på Lindingö, hvor han opførte bolig og atelierer til sig selv og Olga.
Over de næste årtier blev Millesgården skabt, som den fremstår i dag. Nabogrundene blev opkøbt. Der blev skabt haver på terrasser på klippen.Der blev lavet tilbygninger - især et udendørs-atelier, hvor Carl, der havde fået stenlunger af billedhuggerarbejdet, kunne skabe sine eftertragtede værker.
Carl Milles var en stor beundrer af antikken - og ikke mindst gjorde et besøg i Pompeji et uudsletteligt indtryk på ham. Han opkøbte gennem årene flere antikke figurer, der sammen med hans egne værker står rundt omkring i huset, som også blev indrettet med inspiration fra antikken - blandt andet med smukke mosaikker - og i haven. De mange søjler, der giver det typiske middelhavspræg, fik han blandt andet fra nedrivningen af Gustav III's operahus og fra det stockholmske Hotel Rydberg.
Fra 1931-50 boede og underviste Carl Milles i USA, og der stod arbejdet med Millesgården næsten stille. Men efter hjemkomsten gentoptog han arbejdet med at skabe sit drømmested.
Allerede i 1936 forærede Carl Milles det fantastiske sted til det svenske folk som en gave, og i slutningen af 30erne blev området åbnet
Millesgården med de smukke skulpturer og haver ligger Herserudsvägen 32 på Lindingö.
Tag Tunnelbanen til Ropsten og derefter bussen til stoppestedet Torsvik. Du kan også tage Lindingö-toget til Baggeby. Skilte viser vej de sidste 300 m, som du må spadsere.
Sommersæsonen går fra 15. maj til 30. september. Det koster 80 sek. for voksne at komme ind, mens det er gratis for børn og unge under 18 år. Pensionister 60 sek.
Sæt et par timer af, for her er virkelig meget at se - og så er der også tid til at spise en god frokost på den hyggelige café-terrasse.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

It's the best time to make some plans for the longer term and it's time to be happy.
I have read this publish and if I may I want to recommend you some interesting things or advice.

Perhaps you can write subsequent articles relating to this article.
I want to read even more issues approximately it!

Also visit my blog post: customize wordpress theme
Also see my web site :: wordpress installation

Anonym sagde ...

Please let me know if you're looking for a article writer for your blog. You have some really good articles and I think I would be a good asset. If you ever want to take some of the load off, I'd love to write some material for your blog in
exchange for a link back to mine. Please blast me an e-mail if interested.
Regards!

my weblog :: geld verdoppeln

Anonym sagde ...

Everyone loves what you guys are usually up too. Such clever work and reporting!
Keep up the very good works guys I've added you guys to my own blogroll.

Here is my homepage ist rapsöl ungesund