RSS Feed (xml)
En uge pånd Island, hvor den store natur skulle opleves. Islændingene har meget at byde på om vinteren. Is, sne, regn, pløre, storm, vind og skyer. Vi lejede en firehjulstrækker i tre dage og satsede på, at kunne nå nogle af deres store naturattraktioner som geysere, vandfald, vulkaner etc. Vi vidste, at store dele af islands veje er lukkede om vinteren. Men efter at have rådført os hos de lokale, blev vi enige om, at vi nok med vejrets velsignelse kunne nå ”Geysir” og ”Gulfoss”.
Jeg tog af sted hen på formiddagen, og fik med møje navigeret mig ud af Reykjavik. Efter at have kørt gennem spejlblanke snedækkede bjerge i noget vi danskere nok vil betegne som kraftig snestorm, med et sigte på ca. 10m. måtte jeg indse, at turen måtte opgives. Bilen magtede det simpelthen ikke. Islændingene kørte med pigdæk og folk stod ud for at påføre dækkene snekæder. Efter at have rutsjet rundt på vejen til fare for os selv og de øvrige bilister vendte jeg om. Efter ti min. Kørsel vendte vejret til klart og stille vejr. Og fortsattesen kunne fortsætte mod Vik, og endte ved verdens ende.
The Blue Lagoon Dag nr. to, lært af gårsdagens erfaringer (og nederlag) besluttede jeg mig for at sætte nogle mål for hvad der kunne nås. Udforske Reykjanes, og turen skulle gå fra Reykjavik til ”The Blue Lagoon”, Grindavik, rundt om øen og nordpå mod Keflavik. Målene blev nået. Reykjanes var den dag kun sporadisk snedækket, og landskabet var et miks af sort lava, bjerge, mos og sne. Utroligt smukt. Her lever der trolde, alfer og altskens godtfolk, desværre var der ingen på mine billeder da vi kom hjem, men jeg er sikker på at de var der, for det sagde de, dem jeg boede hos.
Fladt var landskabet, og jeg kørte mod bjergene. Damp stod op i vejret og jeg måtte ud af bilen for at se hvad der mon skete. Varmt vand i koldt vejr giver dampskyer, og det viste sig da jeg kom tættere på, at ”The Blue Lagoon” faktisk var her og faktisk VAR varm.
Efter at have hoppet i alverdens turistfælder jorden rundt, tvivlede jeg nok lidt på at det også kunne være varmt når det stormede så man næsten ikke kunne stå oprejst og vinden føltes som -15 grader. Men ikke desto mindre lå jeg 20 min. Efter i det herligste turkise 30 grader varme vand. Plaskede rundt og følte at jeg var i himmerige. Ren luksus for en bleg dansker på Island.
”The Blue Lagoon” er fyldt med svovl og kiselgur. Duften får en til at længes (hvis altså man er til det) efter rugbrød med kogte æg og karse. Og kiselguren som vandet er fyldt med ligger i sorte trækasser som man kan grave op og putte i hovedet. Det skulle være så godt for den trætte snavsede rejsehud. Man svømmer rundt i lavabjerge, og skraber og støder indimellem fødderne mod mærkelige lavaforekomster. Bunden har nogle steder sort lavasand, og med jævne mellemrum svømmer man ind i en strøm af glohed varmt vand, som nok kan få en til at gispe efter at stikke kroppen ovenvands i den stive kuling. Livredderne står ikke i røde badedragter, men er godt pakket ind i polarfrakker og pelshuer.
Efter at have plasket lidt rundt, benyttede jeg mig af de forskellige faciliteter som sauna, dampbade og vandfald som er sjovt at stå inde under.
Grindavik var en stor storm med de største bølger som ramte den nedadgående sol, og jeg skyndte mig videre for at nå Keflavik inden det blev for mørkt. Det nåede jeg næsten, men da solen står op kl. 11 og går ned med langt tusmørke ved 16 tiden, var der heller ikke megen tid at løbe på. Bil måtte pløje sig igennem en motorcrossbane af en hovedvej for at komme rundt om næsset. Keflavik har en spiritusforretning, og jeg hamstrede til nytårsaften, og fik gode råd af islændinge som syntes det var sjovt jeg var så tørstig.
Museer duer da osse. Dag nummer tre brugte jeg på Reykjavik og omegn. Jeg havde nu to dages bilerfaring og ønskede en dag uden stress og ”farlige” strækniger. Vi håbede på at komme ud til Árbæjarsafn, som skulle være et museum som skildrede det islandske liv, indendørs og udendørs. Fordi det var jul, var museet lukket, men det kan med fordel ses alligevel, da man har fri adgang til at gå rundt om de gamle spændende huse.
I det hele taget var mange seværdigheder og museer lukket på denne tid. Men det lykkedes mig at komme op og se ”Perlan” og fik spenderet nogle timer i National Museet.
De dage hvor jeg havde bilen til rådighed, fik jeg oplevet meget af Reykjavik og omegn. Det var dramatisk og dejlig vildt, mildt og stille, barskt og lige som jeg havde håbet blev jeg fuldstændig vild med Island og det islandske folk. Bilen var ikke et ”must”, og at gå rundt i Reykjavik, i byen, på havnen, spise på deres restauranter og drikke ”Egils” var en skøn måde at tilbringe dagene mellem jul og nytår!
Jeg tog af sted hen på formiddagen, og fik med møje navigeret mig ud af Reykjavik. Efter at have kørt gennem spejlblanke snedækkede bjerge i noget vi danskere nok vil betegne som kraftig snestorm, med et sigte på ca. 10m. måtte jeg indse, at turen måtte opgives. Bilen magtede det simpelthen ikke. Islændingene kørte med pigdæk og folk stod ud for at påføre dækkene snekæder. Efter at have rutsjet rundt på vejen til fare for os selv og de øvrige bilister vendte jeg om. Efter ti min. Kørsel vendte vejret til klart og stille vejr. Og fortsattesen kunne fortsætte mod Vik, og endte ved verdens ende.
The Blue Lagoon Dag nr. to, lært af gårsdagens erfaringer (og nederlag) besluttede jeg mig for at sætte nogle mål for hvad der kunne nås. Udforske Reykjanes, og turen skulle gå fra Reykjavik til ”The Blue Lagoon”, Grindavik, rundt om øen og nordpå mod Keflavik. Målene blev nået. Reykjanes var den dag kun sporadisk snedækket, og landskabet var et miks af sort lava, bjerge, mos og sne. Utroligt smukt. Her lever der trolde, alfer og altskens godtfolk, desværre var der ingen på mine billeder da vi kom hjem, men jeg er sikker på at de var der, for det sagde de, dem jeg boede hos.
Fladt var landskabet, og jeg kørte mod bjergene. Damp stod op i vejret og jeg måtte ud af bilen for at se hvad der mon skete. Varmt vand i koldt vejr giver dampskyer, og det viste sig da jeg kom tættere på, at ”The Blue Lagoon” faktisk var her og faktisk VAR varm.
Efter at have hoppet i alverdens turistfælder jorden rundt, tvivlede jeg nok lidt på at det også kunne være varmt når det stormede så man næsten ikke kunne stå oprejst og vinden føltes som -15 grader. Men ikke desto mindre lå jeg 20 min. Efter i det herligste turkise 30 grader varme vand. Plaskede rundt og følte at jeg var i himmerige. Ren luksus for en bleg dansker på Island.
”The Blue Lagoon” er fyldt med svovl og kiselgur. Duften får en til at længes (hvis altså man er til det) efter rugbrød med kogte æg og karse. Og kiselguren som vandet er fyldt med ligger i sorte trækasser som man kan grave op og putte i hovedet. Det skulle være så godt for den trætte snavsede rejsehud. Man svømmer rundt i lavabjerge, og skraber og støder indimellem fødderne mod mærkelige lavaforekomster. Bunden har nogle steder sort lavasand, og med jævne mellemrum svømmer man ind i en strøm af glohed varmt vand, som nok kan få en til at gispe efter at stikke kroppen ovenvands i den stive kuling. Livredderne står ikke i røde badedragter, men er godt pakket ind i polarfrakker og pelshuer.
Efter at have plasket lidt rundt, benyttede jeg mig af de forskellige faciliteter som sauna, dampbade og vandfald som er sjovt at stå inde under.
Grindavik var en stor storm med de største bølger som ramte den nedadgående sol, og jeg skyndte mig videre for at nå Keflavik inden det blev for mørkt. Det nåede jeg næsten, men da solen står op kl. 11 og går ned med langt tusmørke ved 16 tiden, var der heller ikke megen tid at løbe på. Bil måtte pløje sig igennem en motorcrossbane af en hovedvej for at komme rundt om næsset. Keflavik har en spiritusforretning, og jeg hamstrede til nytårsaften, og fik gode råd af islændinge som syntes det var sjovt jeg var så tørstig.
Museer duer da osse. Dag nummer tre brugte jeg på Reykjavik og omegn. Jeg havde nu to dages bilerfaring og ønskede en dag uden stress og ”farlige” strækniger. Vi håbede på at komme ud til Árbæjarsafn, som skulle være et museum som skildrede det islandske liv, indendørs og udendørs. Fordi det var jul, var museet lukket, men det kan med fordel ses alligevel, da man har fri adgang til at gå rundt om de gamle spændende huse.
I det hele taget var mange seværdigheder og museer lukket på denne tid. Men det lykkedes mig at komme op og se ”Perlan” og fik spenderet nogle timer i National Museet.
De dage hvor jeg havde bilen til rådighed, fik jeg oplevet meget af Reykjavik og omegn. Det var dramatisk og dejlig vildt, mildt og stille, barskt og lige som jeg havde håbet blev jeg fuldstændig vild med Island og det islandske folk. Bilen var ikke et ”must”, og at gå rundt i Reykjavik, i byen, på havnen, spise på deres restauranter og drikke ”Egils” var en skøn måde at tilbringe dagene mellem jul og nytår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar