Subscribe

RSS Feed (xml)

Powered By

Skin Design:
Free Blogger Skins

Powered by Blogger

Alperne ikke kun til ski


Selvom man ikke ejer sin egen campingvogn, kan man sagtens være inkarneret campist. Sådan fortæller familien Mathiasen fra Hjørring i Nordjylland, i deres Vacansoleil-mobilhome i Østrig.
Kør-selv-ferie kombineret med camping er en ideel måde at afprøve campingformen på eller tage på camping uden selv at skulle eje en campingvogn eller autocamper.
Det er flere år siden Familien Mathiasen, bestående af Lars, Mona og deres to børn Mark og Sarah på 10 år, fandt ud af det. Tidligere rejser er gået til forskellige steder i Italien og Frankrig, men i år var det tid til at prøve noget nyt. Valget faldt på Dellach im Drautal i østrigske Kärnten, der ligger lige syd for Alperne og er kendt for sit italienske klima.
- Vi har tidligere valgt at leje et villatelt, men Camping Waldbad var hel ny i kataloget og havde helt nye mobilehomes, så det faldt vi for, og så så campingpladsen utrolig hyggelig ud samtidigt med, at der var en suveræn pool, fortæller Lars Mathiasen.
Netop poolen er vigtig, er begge børn enige om. På grund af varmen skal man en eller nærmere flere gange i poolen. Men også fordi det er sjovt, og det er jo sommerferie.
Smukt og ren
- Her er utrolig smukt og rent. Jeg er overrasket over, hvor velholdt og pænt alt er. Uanset, hvor man kigger hen er der grønt og ordnede forhold. Faciliteterne er helt i top, og campingpladsen er veltrimmet. Det er vi slet ikke vant til fra Italien og Frankrig, siger Mona Mathiasen.
Dellach im Drautal ligger ved Draufloden, der er en af de få tilbageværende floder i Europa, der ikke er reguleret, men har et naturligt løb. Byen er kendt som kursted for bl.a. folk med luftvejsproblemer. Lige uden for campingpladsen ligger der et såkaldt Kneip-anlæg, der er et kuranlæg, der frit kan benyttes af både byens lokale og turister.
Det består bl.a. af forskellige bassiner med helsevirkende øvelser. Det hele kan kombineres med et utal af vandremuligheder i bjergene, og det har vist heller aldrig skadet nogen.
Vandreturen kan også planlægges så man kommer forbi en af de aktive gårde på bjerget, der drives så autentisk, at man ikke opdager, at de i dag også er der for turisterne skyld. Køerne, der græsser på bjergets enge, har dog stadig en vigtig funktion i forhold til naturen.
Et sødt ungt par drev stedet og viste os, hvordan man laver ost og forskellige skinker. Det hele skulle vi selvfølgelig smage til frokost. Herligt, fortæller Mona med begejstring i stemmen.
Dellach er netop et af de steder, man overraskes af. En lille hyggelig østrigsk bjerglandsby, der måske ikke ser ud af så meget i brochurerne, men når man er der, kan man kun falde for dens enkelthed og ikke mindst rene skønhed.

Ingen kommentarer: